110+ år med god service
Firmaet H. Rasmussen blev grundlagt i Brovst den 01. april 1907 af Svend Hulthin Rasmussen, den nuværende ejers bedstefar. Gennem årene har virksomheden dækket over mange forskellige brancher: cykler, knallerter, maskinværksted, elværk, teglværk og naturligvis biler, og kendetegnene for alle virksomhedens aktiviteter har altid været høj faglighed og personlig service med kunden i centrum – værdier, vi lægger stor vægt på at bibeholde den dag i dag.
Firmaet tegnes i dag af Hans Hulthin Rasmussen, der er vokset op i firmaet og har fået kærligheden til især de engelske biler i blodet fra barnsben. Han blev ansat i virksomheden i 1971, fik ansvaret for reservedelslageret i 1976 og overtog pr. 01. januar 1986 virksomheden efter sin far, Vagn Hulthin Rasmussen.
Der er i dag ansat to mekanikere hos H. Rasmussen Biler: Per Lambertsen, som har været i firmaet i snart 25 år. Per er specialuddannede i Jaguar, Land Rover og Rover, og han har samtidig stor erfaring med andre mærker. Brian Buje-Sørensen er udlært hos H. Rasmussen biler i 1979 og blev ansat for 7 år siden med speciale i service og klargøring mv.
H. Rasmussen Biler har tidligere været autoriseret Skoda-forhandler i 22 år og autoriseret Rover- og Land Rover-forhandler i ca. 12 år. Begge aftaler blev opsagt pga. ændringer i den landsdækkende forhandlerstruktur, men vi er efterfølgende blevet autoriseret værksted for Rover og Land Rover – og som noget helt nyt også Jaguar – og tilbyder også fortsat service til Skoda-ejere. Vi tilbyder naturligvis også service og reparation af alle andre bilmærker.
En ændring i det landsdækkende forhandler/værkstedsnet har bevirket, at vi pr. 01. januar 2017 har opsagt vores medvirkning i det autoriserede forhandler/værkstedsnet. Fra denne dato er vi således et Special Værksted for Jaguar Landrover og Rover, dog stadigvæk med mulighed for dag til dag levering af originaler reservedele fra JLR importøren i Kolding.
I anledning af vores 100-års jubilæum spurgte vi tidligere medarbejdere helt tilbage fra 1940érne, om de ville bidrage med en historie fra deres tid i firmaet. Vi samlede alle de mange sjove historier til en lille bog, der fortæller om H. Rasmussen i Brovst gennem 100 år. Klik her for at læse bogen
SALGSAFDELINGEN: Mandag-fredag kl. 8.00-17.00 Ring gerne for aftale udenfor salgsafdelingens åbningstider
VÆRKSTEDET: Mandag og onsdag kl. 8.00-17.00 Tirsdag og torsdag kl. 8.00-16.00 Fredag kl. 8.00-15.30
RESERVEDELE: Mandag-fredag kl. 8.00-17.00
VI KAN ALTID KONTAKTES PÅ TLF: 98 23 13 55 ELLER PÅ |
||
JAGUAR, LANDROVER, MG, |
|
|
SPECIAL VÆRKSTED FOR BÅDE JAGUAR |
|
|
VI KLARER NUMMERPLADER OG PAPIRARBEJDE MENS |
|